Jeg har da virkelig været elendig til at holde mig opdateret her på siden. Må indrømme at jeg har været lidt skuffet over mig selv over at glemme ENDNU en blog grundet en travl hverdag, men denne gang nægter jeg at lade den dø – også selvom der tydeligvis går lidt tid imellem mine indlæg.

Sommeren er i fuld gang, og jeg føler dårligt, at jeg kan følge med. Det er ikke fordi, at jeg har gang i så meget forskelligt, men for mig går tiden virkelig hurtigt, og jeg får ikke udnyttet den som håbet. Men det kan nås endnu!

Det her indlæg er en åbning og et håb til, at kunne begynde at skrive indlæg på bloggen igen, så denne gang vil der ikke gå måneder imellem mine opdateringer 🙂

xoxoxo

Ti ting..

.. Som er uundværlige i min hverdag!

1. Min dyne <3

2. Ansigtsrens og toner.

3. En hårbørste – jeg har enormt tykt hår og rigtig meget af det! Så hvis jeg ikke reder mit hår flere gange dagligt, får jeg simpelthen knuder på størrelse med tennisbolde i det. Det har før kostet dyrt på længden…

4. Rugbrød!!

5. Vand – jeg drikker ekstremt meget vand hver eneste dag. Jeg går aldrig nogen steder uden en vandflaske 🙂

6. Internet – jeg ville jo gerne kunne sige, at jeg er totalt overmenneske, som kan leve uden internet, men jeg kan højst gå en dags tid, før jeg savner Instagram, 9gag, og diverse online magasiner 😛

7. Mascara..

8. En varm trøje – jeg er en værre frossenpind, og kan blive direkte utilpas, hvis jeg ikke har muligheden for at kunne pakke mig, hvis jeg nu skulle blive kold.

9. Mine briller.

10. Bøger! Jo flere, jo bedre – jeg elsker at læse, og på samme måde med vandflasker går jeg sjældent ud uden en bog i tasken. Skal jeg vente på en bus – så læser jeg. Har jeg fem minutter imellem undervisning – så læser jeg. Skal jeg gå langt for at komme fra A til B – så går jeg med næsen i en bog. You get the picture 😛

xoxoxo

(Endnu) en jobsamtale..

Så var jeg til jobsamtale igår, da jeg gerne vil have et ekstra deltidsjob – tre vagter om måneden udover mit studie er bare ikke helt nok for mig, det er jeg for meget arbejdsnarkoman til! Da jeg i december stod arbejdsløs, sendte jeg ansøgninger ud i alle retninger, og blev så ansat på Trapholt Museum i februar, og så troede jeg, at det var det.
I sidste uge blev jeg så ringet op af Humac, som havde modtaget en ansøgning fra mig tilbage for fire måneder siden, og nu har de brug for at ansætte en ny. Personligt synes jeg, at det kan være vildt spændende at arbejde med Appleprodukter, så jeg sagde selvfølgelig ja til at komme til samtale, og nu venter jeg bare på svar – gik derfra med en god fornemmelse 🙂

Jeg ville naturligvis gerne give et professionelt førstehåndsindtryk, så jeg valgte at tage noget simpelt og pænt på, bestående af en sort nederdel, blå t-shirt, og grå blazer som jeg så toppede af med mine elskede lyserøde Converse 🙂 Et alt i alt nydeligt og afslappet look som jeg havde det rigtig behageligt i!

Untitled

Så nu krydser jeg jo bare fingre for, at jeg får jobbet, det kunne jo være et virkelig fedt studiejob 🙂

xoxoxo

Klar til sommeren!

Vi kender det allesammen – vinteren gjorde ondt i sjælen, og turen ned til fitnesscenteret virkede flere kilometer lang. Jeg har ihvertfald haft minus underskud til at gøre noget godt for mig selv og min sundhed hele vinteren, men nu skal det være slut!

Derfor har jeg meldt mig til Bikini Bootcamp i Fitness World, et intensivt træningskursus som varer i 11 uger – 2 down, 9 to go!! Hver uge fokuserer på at træne noget nyt fra forrige gang, og jeg tror ærlig talt aldrig, at jeg har prøvet noget så hårdt. Træning har generelt aldrig rigtig været mig, skal være ærlig og sige, at jeg altid har været lidt for doven. Og det kan altså VIRKELIG mærkes nu. Igår var jeg så øm, at jeg ikke kunne gå ordentligt..
Men målet med at udsætte mig selv for den søde lidelse, er selvfølgelig at slippe af med de lidt overflødige kilo, og derudover håber jeg også på, at jeg vil have lysten til at komme afsted til træning uden at skulle hives ud af døren af Stefan 😀 …

Derudover har jeg bestilt en superfin bikini;

$_35

Den kan efterhånden findes overalt på eBay, men siden jeg så den første gang sidste år, har jeg virkelig gerne ville have den – personligt følte jeg bare ikke, at jeg havde kroppen til at bære den sidste år 🙂

Så nu ser jeg frem til at se nogle lækre resultater fra den hårde træning (jeg smider lige et link op til den nedenunder, hvis det nu skulle have interesse for nogen)

xoxoxo

(mere…)

Mine forårsfavoritter

Jeg synes virkelig, at dette forår har budt på noget virkelig lækkert tøj, og jeg må da lige huske at holde mig selv i nakken, for ikke bare at brænde alle mine penge af. Personligt har jeg aldrig været glad for mønstre – især ikke blomster – men i denne sæson kan jeg simpelthen ikke få nok 🙂 Det giver et dejligt frisk pust til min ellers så grå stil, da jeg stadig forsøger at være lidt diskret med de klare farver.

Jeg indså for et par uger siden, at størstedelen af min garderobe faktisk er købt i min yndlingsbutik Pixie Nova – jeg vil varmt anbefale den, de har lækkert tøj og de sødeste personale. Før jeg flyttede til Kolding, brugte jeg aldrig særlig mange penge på tøj, og gik mest af alt bare i jeans og store hættetrøjer. Men pludselig blev jeg mere bevidst om min tøjstil, og indså at kvaliteten faktisk blev bedre, hvis jeg var villig til at betale lidt mere.

Her har jeg samlet en lille collage af mine personlige favoritter – nogle af dem har allerede sin egen plads i skabet, og andre drømmer jeg stadig om at få skaffet hjem – den flotte skjorte fra Storm & Marie står højt på min ønskeliste!

Forårsfavoritter

xoxoxo

Splinterny blog!

Hvordan præsenterer man lige en nu blog godt med sit første indlæg? Det ved jeg ærlig talt ikke, men vil da give det et forsøg ved at præsentere mig selv;

Mit navn er Mie, og jeg er 20 år gammel. Jeg bor i Kolding, hvor jeg studerer Designkultur og Økonomi 2. semester på Syddansk Universitet. Jeg bor sammen med min kæreste Stefan, vores to deguer Stump og Sky, og vores kat Sir Edgar Allan Purr. Der er aldrig stille i vores lejlighed, og vi nyder hvert sekund af det – måske knapt så meget når deguerne prøver at bide deres bur op klokken 05.00 om morgenen, imens Sir Edgar flænser vores tæer under dynerne 🙂
I min fritid arbejder jeg som guide på Trapholt Designmuseum, er frivillig i universitetets fredagsbar, hygger med casual gaming, og rejser hjem til min familie på Sjælland i tide og utide.

Jeg er glad for at fotografere, og ses oftest igang med at fange et øjeblik med kameraet eller redigering. Jeg elsker at lære, og suger al viden til mig, hvilket nogle gange resulterer i, at jeg pludselig bryder ud med fuldstændig ligegyldig information.
Design betyder enormt meget i mit liv – jeg elsker at skabe ting med mine egne hænder, men mest af alt elsker jeg at fordybe mig i teorier og baggrundshistorie bag design. Hvilket selvfølgelig har været grundlaget for mit valg af studie.

Alt i alt er jeg bare en ualmindelig personlig, som er høj på livet, og som hvert år forelsker sig i foråret 🙂 Jeg håber selvfølgelig på, at kunne få denne blog seriøst op at køre – så hav lidt tålmodighed med mig, imens jeg stadig lærer!

xoxoxo